Bønner
hver dag

Bønner

Godt for dig, godt for klimaet

V  i spiser sølle 5-10 g bælgfrugter om dagen, og det er alt, alt for lidt. Det mener også fødevarestyrelsen, der med sine kostråd anbefaler os at spise mindst 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen.
Anbefalingerne tager afsæt i EAT-Lancet rapporten* fra 2020, hvor forskerne giver deres bud på, hvordan vi spiser bæredygtigt; så vi belaster klimaet mindst muligt, bidrager til at øge biodiversiteten og samtidig gør det bedste for vores egen sundhed. Og konklusionen er klar: vi skal spise flere planter og mindre kød.

I den sammenhæng er bælgfrugterne gode: De har et højt næringsindhold og ikke mindst et højt proteinindhold. Det gør det lettere at skære ned på forbruget af animalske fødevarer, som traditionelt er dem, der dækker vores behov for protein.  Når vi spiser bælgfrugterne direkte, i stedet for først at fodre dyrene med dem, udnytter vi deres energi og næringsstoffer fuldt ud. Det betyder, at vi samtidig nedsætter udledningen af CO2, til fordel for klimaet. Og begrænser det areal, der er brug for til at dyrke mad og foder på, til fordel for vild natur og øget biodiversitet.

På marken vokser bælgfrugterne i øvrigt i symbiose med bakterier, der binder luftens kvælstof. Det kan bælgplanterne udnytte til at danne protein, og det betyder, at de ikke har brug for den intensive gødskning med kvælstof (nitrat), som de fleste andre planter udsættes for, og som i øvrigt udvaskes til fjorde og have og ødelægger flora og fauna.

Dyrkes bælgfrugterne lokalt, bliver de endnu mere bæredygtige, og vi er derfor mere end begejstrede over, de mange danske bælgfrugter, der er kommet på hylden i (udvalgte) butikker.

*The Eat Lancet Commission består af 37 forskere fra hele verden, der har forsket i ernæring, sundhed, bæredygtighed og politik. I rapporten, der i øvrigt er kommet i en opdateret version i oktober 2025, giver de deres bud på en bæredygtig madplan for verdens befolkning: eatforum.org

Bælgfrugternes klimaaftryk
Bælgfrugternes klimaaftryk

D G Bælgfrugternes klimaaftryk

Nedenfor kan du se eksempler på, hvilke råvarer, der skal i spil i en madplan, der bidrager til at begrænse udledningen af CO2 (og af andre drivhusgasser, der samlet set betegnes som CO2e, CO2-ækvivalenter) – kort sagt: meget mindre kød (især oksekød) og mange flere planter.

Det skal siges, at tallene for udledning af drivhusgas veksler fra opgørelse til opgørelse. Concito, der står bag ‘Den store klimadatabase’, hvor tallene stammer fra, begrunder det med, at det er kompliceret at beregne fødevarernes klimaaftryk, at der bruges forskellige beregningsmetoder, og at der ikke nødvendigvis tages højde for, om fødevarerne er danske eller udenlandske, dyrket på friland eller i drivhus osv. osv. Tallene i tabellerne er derfor ‘dynamiske’ og kan alene bruges til orientering, skriver Concito. I baggrundsrapporten kan du se datagrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt i tabellen.

Øverste tabel viser aftrykket ved produktion af 100 g protein, hvilket i og for sig er det mest interessante, da vores udfordring er at skaffe tilstrækkeligt klimavenligt/bæredygtigt protein. Og her er bælgfrugter og korn de bedste kilder.

I den nederste tabel er en række fødevarer grupperet efter, om de har et højere eller et lavere aftryk. Tabellen er fra Consitos baggrundsrapport, og vi har ikke taget alle tal med. Følg linket under tabellen for at se hele sammenfatningen.

De lysebrune søjler giver hurtigt et overblik over de mest og de mindst klimavenlige råvarer.

Klimaaftryk målt i kilo CO2e
ved produktion af 100 g protein fra disse fødevarer

Bælgfrugter (kikærter)

1.6

Korn (havregryn)

1.4

Kartofler

2.1

Ost

2

Kød (gris)

3.3

Kød (kylling)

1.8

Kød (okse)

45.6

Fisk (torsk)

1.6

CONCITO: Den Store Klimadatabase
I Concitos baggrundsrapport findes følgende sammenfatning
(målt i kilo CO2e – ved produktion af 1 kg af disse fødevare)

Frugt og grønt har lavest klimaaftryk. fx:

Frugt

0,4 - 3,6

Grønt

0,2 - 6,3

Bælgfrugter

1 - 3,8

Nødder og frø

2,3 - 12½

Brød og kolonial har mellemhøjt klimaaftryk. fx:

Brød og gryn

1 - 1,9

Ris

5,1

Fisk og skaldyrs klimaaftryk varierer meget:

Muslinger mm.

0,2 - 1,7

Sild, laks mm.

2,1 - 9

Mejeriprodukter har mellemhøjt til højt klimaaftryk. fx:

Mælk

0,4 - ½

Ost

1,6 - 5,4

Kød og fjerkræ har generelt højest klimaaftryk. fx:

Kylling

1,9 - 5,7

Gris

2,2 - 7,3

Okse

45½ - 227,9

CONCITO: Den Store Klimadatabase

Den store klimadatabase, ver.1.2, 2024
Concito bloggen: Her får du mest ernæring for klimaaftrykket
Concito: Den store klimadatabase – baggrundsrapport