Bønner
hver dag

Bønner

Bælgfrugter er god næring

Bælgfrugter mætter godt, det viser både erfaringer og undersøgelser. Grunden er blandt andet et højt indhold af protein, der i øvrigt udnyttes bedst, når du spiser såvel korn som bælgfrugter. Bælgfrugternes høje indhold af fibre kan også bidrage til en god mæthedsfornemmelse, og fibrene vil desuden sænke måltidets glykæmiske index. Bælgfrugterne har et varierende, men godt indhold af mikronæringsstoffer – ikke mindst antioxidanter, der beskytter mod frie radikaler.

Bælgfrugter gemmer dog også på stoffer, der kan mindske vores optagelse af næringsstoffer fra maden, og derfor kaldes de antinæringsstoffer. Nogle antinæringsstoffer kan give ubehag, maveonde og det, der er værre. Men generne undgås, når bælgfrugterne tilberedes tilstrækkeligt. Samtidig knyttes antinæringsstofferne ifølge nyere forskning sammen med den positive effekt på helbredet, som bælgfrugterne har vist sig at have.

Fødevarestyrelsen anbefaler os at spise 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen. Det er ikke vanskeligt, men det ser ud til, at det er noget vi skal øve os på, for i dag spiser vi i gennemsnit kun mellem 5 og 10 g om dagen. Du kan få inspiration til at spise bælgfrugter til alle måltider under opskrifter og tilberedning.

Protein, fibre og fedtVitaminer, mineraler og antioxidanterAntinæringsstoffer – på godt og ondt
Protein, fibre og fedtVitaminer, mineraler og antioxidanterAntinæringsstoffer – på godt og ondt

D G Protein, fibre og fedt

Proteinindholdet er højt

Proteinindholdet i bælgfrugter er højt, og det oplagte spørgsmål er, om vi kan erstatte kød med bælgfrugter, og stadig få nok proteiner? Og om planteproteinerne er ’lige så gode’ som proteinerne i de animalske råvarer? Ja og nej.

Noget tyder på, at planteproteinerne ikke er lige så fordøjelige og derfor ikke optages helt så let som kødets proteiner. Det afhænger dog af, hvordan vi tilbereder bælgfrugterne, bælgfrugternes indhold af antinæringsstoffer (se nedenfor) og af vores tarmbiota.

Bælgfrugterne indeholder ikke alle de livsnødvendige aminosyrer i tilstrækkelige mængder. Men det er der råd for. Det er fx en god ide, at kosten indeholder både bælgfrugter og korn: Ofte har bælgfrugterne et relativt lavt indhold af de svovlholdige aminosyrer (methionin og cystein og tryptofan), som til gengæld findes i høj koncentration i korn. Kornet på sin side har et lavt indhold af lysin, som til gengæld findes i høj koncentration i bælgfrugterne (der i øvrigt også, modsat kornet, har et højt indhold af fx arginin, aspartin og leucin). En kombination af bælgfrugter og korn giver derfor en høj proteinværdi. 

Den måde at sammensætte råvarerne på ser i øvrigt ud til at være en gammel skik. Før i tiden var det almindeligt herhjemme at spise ærter sammen med kogt rug eller byg. Og kombinationen af bælgfrugter og korn udnyttes mange steder i verden: bønner og majs i Sydamerika, sojabønner og ris i Asien, kikærter og hvede i Mellemøsten. 

Der  er også andre af de bioaktive komponenter i bælgfrugter og korn, der ser ud til at supplere hinanden godt, og de bidrager til at give os ’en god tarmbiota og et bedre antiinflammatorisk respons’, skriver Bessada et.al (se kildeliste).

Når man sammenligner proteinindholdet i kød og bælgfrugter, skal man huske, at mens mængden af protein i kød koncentreres ved tilberedningen, da kød mister vand, sker det modsatte for bælgfrugterne. Bælgfrugterne optager cirka deres egen vægt i vand, og på tallerkenen vil de derfor kun indeholde halvt så meget protein pr 100 g, som i rå tilstand.

 

Når bælgfrugter og korn tilberedes, bliver næringsindholdet relativt lavere:

g protein
i 100 g 
g protein
i 100 g kogt
Sojabønner og lupiner 30-40 13-20
Ærter, bønner, linser 19-25 9-12
Kød og fjerkræ 17-20 20-35
Nødder og frø 15-25
Korn 9-14 4-7
Grøntsager ½-3½ ½-3½
Kartofler 2,0 2,0

Kilde: frida.fooddata.dk fra juni 2023 samt deklarationen på diverse emballager

Fibrene mætter – og kan give luft i tarmen

Bælgfrugterne kan indeholde op til 60 procent kulhydrat, især stivelse. De har også et højt indhold af fibre, det gælder især dem, hvor skallen er på.

Fibrene sammen med proteinerne er med til at give en god mæthedsfornemmelse. Ja, forskning viser faktisk, at bælgfrugterne i sig selv mætter godt. Hvis du får samme mængde energi, protein og fibre fra retter med henholdsvis kød og bælgfrugter, så mætter bælgfrugterne bedst.

Fibrene bidrager også til at give et måltid med et lavt glykæmisk indeks. Til gengæld kan de ufordøjelige fibre sammen med bælgfrugternes indhold af oligosaccharider, der også er ufordøjelige kulhydrater, volde problemer i form af ubehageligt meget ’luft i maven’. Luftdannelsen sker, når fibre og oligosaccharider omsættes af tarmens bakterier. For nogle er det et større problem end for andre. Undersøgelser tyder på, at man kan vænne sig til bælgfrugterne, så luftudviklingen aftager – og sådan har det været for os. Og så kan en vis mængde oligosaccharider ende med at være en fordel, de omsættes nemlig til kortkædede fedtsyrer, der ser ud til at have en god helbredsmæssig effekt. 

Ikke meget fedt

Fedtindholdet er lavt i de fleste bælgfrugter, omkring 2-3 procent. Det gælder dog ikke sojabønner, der kan indeholde op til 18 procent. Det gælder i øvrigt også nogle af lupinerne. Fedtsyrerne i bælgfrugter er fortrinsvis umættede.

 

Protein, fedt og kulhydrat i bælgfrugter

Protein
g/100 g
Fedt
g/100 g
Kul­hydrat*
g/100 g
Kostfibre
g/100 g

Ærter

19-23 1-2 30-55 18-34

Ærter – afskal­lede

20-22 2 50-56 7-11

Kikærter

19-20 6-7 41-49 12-21

Linser

20-25 1-3 37-50 17-24

Linser – afskallede

27 3 52-63 5-10

Havebønner

18-23 1-3 30-63 15-34

Hestebønner, små

25-30 2 25 24-30

Hestebønner, små
– afskallede

27 2 42 11

Lupiner

30-40 5-15 6 30-40

Soja­bønner

35-36 17-18 18-29 9-17

*Tilgængeligt kulhydrat, dvs. minus fibre
Kilde: Frida fooddata 2023, Van de Noort 2016 samt oplysninger på emballager

D G Vitaminer, mineraler og antioxidanter

Bælgfrugterne er en god kilde til flere af B-vitaminerne inklusiv folat (B9). Og når bælgfrugterne fermenteres, som fx sojabønner, der laves til miso, dannes der tilmed B12. Når bælgfrugterne spires, dannes der C-vitamin.

Bælgfrugterne er desuden rige på kalium, jern, zink og magnesium og, for sojabønnernes vedkommende, også calcium. Mineralerne er dog bundet til fytin og optages bedst, når bælgfrugterne udblødes og enzymet fytase får lov at virke. For at optage mineralerne, er det også en fordel at spise C-vitaminrige og eventuelt fermenterede grøntsager sammen med bælgfrugterne.

Såvel vitamin- som mineralindholdet varierer fra bælgfrugt til bælgfrugt (og fra sort til sort), så det er en god ide, at have et bredt udvalg i sit køkkenskab.

Bælgfrugterne indeholder også flere ’fytostoffer’ eller fytokemikalier, der er betegnelsen for en lang række mikronæringsstoffer, som har vist sig at have sygdomsforebyggende effekt. Nogle af dem fungerer som antioxidanter. Det gælder polyfenolerne (i bælgfrugter er det fx flavonoider og fenolsyre), der er med til at beskytte cellerne mod oxidativt stress og dermed hæmme inflammation og de ’velfærdssygdomme’, der følger med en inflamation, eksempelvis hjerte-karsygdomme.

Polyfenolerne nævnes også nedenfor under antinæringsstoffer, da nogle af dem kan begrænse optagelsen af protein. 

D G Antinæringsstoffer – på godt og ondt

Der findes stoffer i bælgfrugterne, der kan give gener og maveonde eller hindre optagelsen af nogle af bælgfrugternes næringsstoffer. De kaldes derfor for antinæringsstoffer (eller ANF, Anti Nutrition Factors).

Til antinæringsstofferne hører fx fytin, oligosakkarider og forskellige vandopløselige proteiner, som lektiner. Der findes flere slags lektiner, også i bælgfrugterne, nogle volder ikke problemer, men andre kan give opkast og ubehag. De problematiske lektiner findes især i nogle af de bønner, der tilhører slægten Phaseolus vulgaris og i butterbeans eller smørbønner – af slægten Phaseolus lunatus.

Der er dog ingen grund til at lade sig slå ud af antinæringsstofferne!

Når bønnerne tilberedes efter anvisningen – det vil sige udblødes i 10-12 timer og varmebehandles i mindst 45 minutter – så udludes nogle af oligosakkariderne og lektinerne inaktiveres på grund af varmebehandlingen.

Det ser tilmed ud til, at de antinæringsstoffer, der i øvrigt er i bælgplanterne for at beskytte planterne mod sygdom, også har en beskyttende og gavnlig effekt på vores helbred. De bidrager til at forebygge livsstilssygdomme eller holde sygdommene i skak. Det gælder fx diabetes, hjertekarsygdomme og andre sygdomme. (Bessada 2019 og Muzquis et al. 2012 og Roy et al. 2010). 

Indholdet af antinæringsstoffer begrænses

  • ved afskalning af bælgfrugterne
  • ved udblødning i mindst 10 timer
  • ved kogning i mindst 45 minutter (eller kortere, hvis de trykkoges),
  • ved fermentering og spiring.

Lidt mere om de enkelte antinæringsstoffer:

Lektiner og enzymhæmmere er proteiner, der hæmmer optagelsen af næringsstoffer blandt andet ved at hæmme enzymernes funktion. Der findes flere slags lektiner, og de problematiske af dem kan give alvorlig forgiftning, hvis ikke de inaktiveres ved varmepåvirkning og kogning.

Nogle lektiner og enzymhæmmere ser ud til at øge modstandskraften mod infektioner.

Oligosakkarider er kulhydrater af den slags, som vi ikke kan nedbryde uden hjælp fra bakterier i tarmen. Når bakterierne omsætter oligosakkariderne dannes der kuldioxid brint og methan, der kan give luft i maven og mavesmerter.

Men når oligosacchariderne nedbrydes, dannes der også kortkædede fedtsyrer, og de stimulerer væksten af de gode tarmbakterier (bifidusbakterierne), der har vist sig at være afgørende for tarmens sundhed og for immunforsvarets funktion.

Når bælgfrugterne sættes i blød udludes nogle af oligosakkariderne, mens andre nedbrydes ved kogning eller trykkogning. Erfaringerne viser desuden, at vi vænner os til at omsætte de oligosakkarider, der måtte være tilbage, uden problemer.

Afskallede bælgfrugter indeholder færre oligosakkarider.

Fytin er en organisk syre, der især findes i skallen.

Fytin kan binde sig til både mineraler og proteiner og gøre dem mindre tilgængelige. De kan også binde sig til fordøjelsesenzymerne og hæmme optagelsen af næringsstoffer. Fytiner ser dog samtidig ud til at forebygge velfærdssygdomme.

Fytiner er forholdsvist varmestabile og forsvinder ikke ved kogning. Trykkogning ser ud til at have større effekt. Når bælgfrugterne sættes i blød, aktiveres enzymet fytase, der nedbryder fytin. Spiring i to-tre døgn har endnu bedre effekt.

Tanniner og sapponiner hører til gruppen af polyfenoler, der kan gøre bælgfrugternes proteiner mindre tilgængelige for os. Smagsmæssigt kan de også irritere, da de har en astringerende (sammentrækkende) effekt.

Til gengæld har polyphenoler antioxidative egenskaber, og det betyder, at også de bidrager til at nedsætter risikoen for velfærdssygdomme.

Polyfenolerne findes overvejende i frøskallen, og mængden falder ved iblødsætning og spiring. Polyfenoler er stabile over for mild varmebehandling.

Vicin og covicin er glycosider, der findes i friske hestebønner. De er giftige, for de mennesker, der mangler netop det enzym, der skal til, for at nedbryde stofferne. Enzymmanglen skyldes en genetisk mutation og kan resultere i favisme, en sygdom der kan give akut og livsfarlig blodmangel (hæmolytisk anæmi).

Enzymmanglen ses hos 5% af verdens befolkning og er især udbredt i Afrika, Asien og Middelhavslandene.

Mængden af vicin og covicin i hestebønner varierer, og der arbejdes på at fremstille bønner uden. Der er dog tegn på, at stofferne også har en positiv, antiinflammatoriske effekt.

 

Eksempler på antinæringsstoffer

Antinæringsstoffer Stoftype
Lektiner Protein
Enzymhæmmere
Oligosakkarider Kulhydrat
Fytin Organisk syre
Tannin Polyfenol
Saponin Glykosid
Vicin/convicin